På en tur i supermarkedet fandt jeg nogle billige cykellygter.

Silicone-a35,- kr. for et sæt silicone lygter fra Triathlon.

Jeg tænkte, at de afløser de gamle simple lygter med elastik. De lygter man somme tider så hænge i elastikken med lyset nedad. Her er der imidlertid tale om en bedre lygte.

Silikone-dDer er to LED i hver lygte, og lygterne placeres nemt på cyklen, da dele af lygterne trækkes ud som en elastik.

Den første oplysning på pakken om, at de to led har 10000 timers brændtid kan måske fjerne fokus fra, at lygterne ifølge indpakningen har: ” 40 timers brændtid ved brug af god kvalitet batteri”. Hvad er et godt batteri ? Og er batterierne der følger med lygten gode batterier?

Silikone-eLygterne bruger 2 stk knapcellebatteri (CR2032). Batterierne er lidt svære at få ud af holderen, når de skal skiftes.

Ved en batteripris på 6,- kr (billige batterier fra supermarked!) giver det en batteriudgift på 30 øre i timen pr. lygte.

Lygterne har tre måder at fungere på: Fast lys og to forskellige blinkhastigheder.

En ulempe ved baglygten er, at den ifølge vejledningen er beregnet til montering på saddelpinden. Det betyder, at overtøj og varer på bagagebæreren kan forhindre dens synlighed. Montering på saddelpinden er en tilsyneladende let løsning, men den kan altså harmonere dårligt med hverdagsbrug af cyklen.

Silikon-gEt andet forhold, man skal være opmærksom på er, at vejledningen, der følger med lygten, viser en uheldig montering af baglygten. Lygten skal ifølge lovgivningen placeres med kernestrålen lige bagud. Når lygten drejes, så kernestrålen peger bagud, vil den samtidig pege nedad med ca 17 grader på grund af saddelpindens hældning. Lygtens hældning kan ikke justeres, så kernestrålen kommer til at pege vandret bagud. Lygtens hældning gør, at centrum af kernestrålen, hvor der er allermest lys, rammer jorden 3-4 meter bag cyklen. Kun en lille del af lyset vil have retning mod en eventuel bilist 300 meter fra cyklen. Baglygten synes derfor umiddelbart ikke at være så effektiv som den kunne være.

På emballagen står der: “Opfylder kravene til lysstyrkefordeling som angivet i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse”. I den anledning funderer jeg over, om målingen mon er foretaget på baglygten med den viste placering på saddelpinden !

Jeg har lavet mit eget lille uvidenskabelige forsøg på en vej med gadelys. Jeg monterede lygten på en cykels saddelpind og gik så 300 meter væk for at konstatere om lygten kunne ses. Det kunne den, men synligheden var ikke overbevisende!

Et lygtesæt, der til forveksling ligner disse Silicone Lygter, er set på nettet under navnet Urban Lights Cykellygter til 99,- kr. pr. sæt.

Facebook-kommentarer