Nedslidt eller manglende vejafmærkning er jævnligt en udfordring for cyklister. Ofte er det “maling” på vejen, der oprindeligt er tænkt som sikring af de svage trafikanter.
Et eksempel her fra området er vist på billedet. Mange børn skulle bruge denne vej for at komme til deres fritidsaktivitet, så der var et naturligt ønske om at sikre børnene. Man valgte en forholdsvis billig løsning ved at udvide asfaltarealet i begge sider og så male en stribe på asfalten til markering af kantbaner forbeholdt cyklister og fodgængere. Skiltet med cykel- og gangsti er der fortsat, men striberne er stort set væk. Så når man i dag ser skiltet kan man med god ret spørge sig selv: “Hvilken sti er det vi ifølge færdselsloven skal bruge, og som bilister ikke må bruge?”
Det er et forholdsvis udbredt problem, at der ikke sørges for vedligeholdelse af afmækninger. I mit indlæg den 8. februar viste jeg et eksempel på en dobbeltrettet cykelsti, hvor afmærkningen heller ikke var vedligeholdt. Jeg er sikker på, at det ikke kun er i mit område, at der er de nævnte problemer. Kommunernes pressede økonomi bør ikke kunne forklare den manglende sikkerhed.
Et andet forhold jeg har observeret er, at advarselstavler for cyklister på kørebanen i mit område flere steder er anbragt meget tæt på det sted, hvor cyklister kommer ud på kørebanen og ikke i en behørig afstand før dette sted. Det skal vel være en advarsel til bilister om noget, der kommer længere fremme !
Jeg kunne ønske mig, at vejmyndighederne generelt kontrollerer vejafmærkning med jævne mellemrum, og samtidig vurderer om den stadigvæk er relevant og i orden. F. eks. behøver forudsætningerne for en en afmærkning, der er besluttet for 25 år siden, ikke at være tidssvarende i dag.
Se eventuelt mere i bekendtgørelse om vejafmærkning hos Retsinformation.dk her.