Så måtte jeg ned at ligge. Øv. Det skete her i weekenden. Jeg har tidligere været væltet på cyklen under udramatiske omstændigheder. Mangelfuld snerydning kombineret med huller i asfaltbelægningen har givet store udfordringer. Det er jeg forberedt på. Jeg har givet vejmyndighederne oplysning om farlige steder – også uden at få respons på det ! Det følgende eksempel har dog intet med vejmyndighederne at gøre.
Jeg havde lidt travlt med at komme ned i byen i et bestemt ærinde. Der var lidt sne og måske lidt glat ! Så jeg skulle være forsigtig. Jeg fik monteret cykelanhængeren og var på vej ud af carporten, da cyklen pludselig sagde stop ! Cykel og anhænger væltede mod højre, mens jeg faldt den anden vej. Kort før jeg ramte fliserne tænkte jeg, nu brækker jeg benet. Det var kommet ind under cyklen. Så galt gik det dog ikke. Styret blev drejet helt af led. Min cykleklokke fik bøjet håndtaget o.s.v. Det var en smule voldsomt, og det var meget overraskende. Jeg var ved at sætte igang på cyklen, da det skete. Da jeg lå ned tænkte jeg, at forhåbentlig havde mine naboer ikke set mig ligge der og rode rundt !!!
Men hvorfor skete der egentlig? Jeg havde ryddet indkørslen for sne. Der var en fin sti uden sne. Da jeg skulle afsted med anhængeren, havde jeg ikke fokus på, at den snefri sti snoede sig lidt, så anhængeren med dens efterslæb fik fat i en stolpe og ville ikke længere ! Resultatet blev, at jeg nu i vidt omfang er blå på det ene ben, men heldigvis er intet brækket.