Vi har været en tur med båd og cykel i det østlige Polen – tæt på grænsen til det russiske Kallininggrad.

337A1668-cVi kombinerede bådsejlads med cykling. Sammen med nogle tyske bekendte havde vi lejet en motorbåd og fire cykler. Vi sejlede rundt på søerne i Masuren – et fantastisk naturskønt område. Det er dog også et meget besøgt ferieområde i Polen, så der er rigtig mange sejlbåde på søerne. Når vi lå i havn kunne vi bevæge os lidt omkring på cykel. Det var en fin kombination, når vi med cyklerne kunne undgå hovedlandevejene. De polske hovedlandeveje er forfærdelige at køre på selv i bil. Der køres hurtigt på de ofte meget snoede og bakkede veje, og der foretages ofte hasarderede overhalinger.

337A1681-cDet lykkedes os for det meste at finde små veje, og i ét tilfælde en markeret cykelrute, der var nærmest ufremkommelig. Cykelruten gik gennem et skovområde og var flere steder spærret af væltede træer. Vi ville ikke opgive, og vi kom igennem. Det var en interessant oplevelse, selv om vi og vores cykler efter turen var møgbeskidte. Jeg tror ikke den rute benyttes ret ofte !

Omkring de større byer var der begyndt at komme cykelstier, og turistmæssigt var der forsøg på at reklamere for planlagte cykelture. Hele infrastrukturen i Polen er under udvikling, men den bærer præg af, at der er meget lang vej igen.

337A1898-c2Naturen var rig på fuglevildt. Der var bl.a. en mængde storke. På én lille mark, så vi over 20 storke. Vi så også en hel del silkehejre samt en enkelt fiskeørn. Med båden kom vi tæt på og på cykel var det rimelig let at stoppe op og betragte tingene.

 

Se evt mere om Masuren på en turistside her

 

Facebook-kommentarer