Her er et eksempel på vedligeholdt vejafmærkning – men dog kun delvis vedligeholdt!
Sidste år skrev jeg den 21. februar et indlæg om, at nedslidt eller manglende vejafmærkning jævnligt er en udfordring for cyklister. Ofte er det “maling” på vejen, der oprindeligt er tænkt som sikring af de svage trafikanter.
Jeg havde nogle billeder af et eksempel her fra området, hvor afmærkningen på kørebanen var helt væk. Sidste sommer blev der lagt ny asfalt på strækningen, og striberne blev malet op. Det skal kommunen have stor ros for. Nu er problemet blot, at ikke alle bilister forstår, at der er tale om en cykel/gangsti, så måske burde der også males nogle symboler på kørebanen. Her på siden er der medtaget nogle før og efter billeder.
Et andet forhold jeg beskrev i mit indlæg sidste år var problemer med placeringen af advarselstavler for cyklister på kørebanen. Tavlerne er i mit område flere steder anbragt meget tæt på det sted, hvor cyklister kommer ud på kørebanen og ikke i en behørig afstand før dette sted.
Et enkelt sted er skiltet endog anbragt efter det sted cyklister kommer ud på kørebanen. Det skal vel være en advarsel til bilister om noget, der kommer længere fremme ! Dette forhold er der desværre ikke ændret på i forbindelse med strækningens vedligeholdelse.
Jeg kunne fortsat ønske mig, at vejmyndighederne generelt kontrollerer vejafmærkning med jævne mellemrum, og samtidig vurderer om den stadigvæk er relevant og i orden. F. eks. behøver forudsætningerne for en en afmærkning, der er besluttet for 25 år siden, ikke at være tidssvarende i dag.
Se eventuelt mere i bekendtgørelse om vejafmærkning.